Udendørs badefaciliteter på havnen
Tejn Borgerforenings frilufts-"badeafdeling" er placeret i Tejn Lagune ved jollehavnen ved indløbet til Tejn havn. og omfatter vildmarksbad med en flot udsigt op langs kysten til Allinge, sauna og bordgrill. Der er også en trappe fra den yderste ende af broen ned i Østersøen, og i det inderste hjørne af lagunen, lige nedenfor vildmarksbadet, er der en lille strand.
Lagunens faciliteter er specielt tiltænkt gæstende lystsejlere og andre af havnens brugere, men alle er velkomne, og de lokale bruger det også meget.
Bad og sauna skal bookes i forvejen. Opvarmning, vedligehold osv. udføres af frivillige, så vi har ikke fast bemandet. Betaling dækker brændsel, materialer til vedligehold m.m.
Geografisk placering:
Vildmarksbad og sauna er placeret til venstre bag muren langs Vestkajen ud mod Lagunen - der er en passage omtrent midtvejs i muren via en kort trappe. GPS-koordinaterne er: 55°14'58.2"N 14°50'07.3"E
Booking:
Telefon/phone/Telefon (+45) 6128 1670, Brita.
E-mail: formand@tejnborgerforening.dk
For online-booking, klik her: online-booking
Ønskes andet tidspunkt til booking af vildmarksbad, kontakt Brita på 6128 1670
Tiderne kan ikke slettes, så book kun den tid, der skal bruges. Der betales for det der er booket, på selve dagen til MobilePay 223095, med gyldigt VISA/Dankort eller andet almindeligt forekommende kreditkort - eller kontant. Vi møder jer der, så kom til den bookede tid.
Vi tænder op og fyrer igen, så der er varmt i vildmarksbadet, når I kommer. Derefter klarer I selv resten. Vi har ikke mulighed for at være omkring jer hele dagen.
Der bliver sprittet af og gjort rent mellem hvert hold. Vandet i badet skiftes og med rengøring og opvarmning tager det 5-8 timer efter årstiden, så kun ét hold pr. dag. Derfor den forholdsvis høje pris.
Priser/Charges/Gebühren:
Sauna: 250 DKK, 2 timer/hours/Stunden
Vildmarksbad: 600 DKK, 3 timer/hours/Stunden
Betaling/payment/Zahlung:

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes