Tejn

Medborgerhus

Velkommen til Tejn Medborgerhus

Tejn Medborgerhus er et samlingspunkt i lokalsamfundet. Det bruges af foreninger, private m.fl. til møder og andre arrangementer og huser også borgerforeningens bibliotek.


Du kan leje medborgerhuset til din private fest, sammenkomster i foreninger, møder osv.


Medborgerhuset ligger på Ndr. Strandvej 31, Tejn, 3770 Allinge. Der er parkeringsmuligheder foran huset og på havnen overfor.


Henvendelse om leje til:


Når lejen er aftalt modtager du en bekræftelse/faktura på det aftalte. Lejen indbetales til Danske Bank, reg.nr. 1551, konto nr. 3719 238 181.

Huset ejes af Bornholms Regionskommune og drives som en afdeling af Tejn Borgerforening. Brugerrådet mødes to gange om året. Driften af huset hviler i sig selv til gavn for alle.


Giv en hånd eller en skærv!

Tejn Borgerforening fik overdraget brugsretten til huset i begyndelsen af 2009 og brugte i den følgende tid mange arbejdstimer på at sætte det i stand. Der afholdes arbejdsdage to gange om året, hvor alle er velkomne til at give en hånd med ved vedligeholdelsen af hus og omgivelser.


Der er stadig en lang ønskeseddel til anskaffelser og ændringer, så økonomiske bidrag er velkomne på konto i Danske Bank, reg.nr. 1551, konto nr. 3719 238 181

Medborgerhusets faciliteter

Når du lejer Tejn Medborgerhus til møde, fest el. lign. får du rådighed over:


  • Et stort lokale med borde, stole, bar, mindre sofaarrangement og højt til loftet. Lokalet rummer ca. 50 personer til spisning og op til 90 personer til møde med kaffe.
  • Der er i alt 21 borde, hvert bord måler 80×120 cm. Der kan stå to stole ved hver side af et bord.
  • Der er 4 høje barnestole. Der er et lille rum med ekstra borde og stole – her er der desuden lidt legetøj til fri afbenyttelse.
  • Service og bestik.
  • Køkken med industriopvaskemaskine, kaffemaskine, lille fryser og lille køleskab, samt et større køleskab inde i ”bankboksen”.
  • EDB-projektor i loftet og stort lærred, der rulles ned.
  • 2 toiletter.
  • Hav- og havneudsigt.
  • Gode parkeringsmuligheder, dels på husets egen p-plads, dels på offentlige p-pladser i 1-2 minutters gåafstand.
  • Der er viskestykker og karklude, kaffefiltre, opvaskemiddel osv. til din rådighed. Der er desuden duge (velour) som du kan låne, på den betingelse af du selv vasker dugene og bringer dem tilbage til huset (vi kan aftale hvornår du kan få adgang så du kan returnere; måske kan du selv se når der er møder eller lignende, hvor huset er åbent).
  • Bemærk venligst at det ikke er tilladt at opklæbe (eller bore huller) på vægge, lofter eller billeder, og konfetti er ikke tilladt. Overtrædelse kan medføre et strafgebyr.


Priser for leje pr. 1. januar 2024

Til private fester (kl. 8 til næste dag kl. 12; eller efter aftale): 900 kr. 

Slutrengøring, obligatorisk 450 kr. Depositum 300 kr., indbetales ved booking, refunderes ikke ved aflysning.

 

Tillæg ved ekstra halv dag: 450 kr.

 

Faste brugere til møder m.m.:100 kr. pr. gang (mere end 1 gang om året)

Til kaffeselskaber/møder, op til 5 timer: 400 kr.

 

Hvis man som forening påtænker at afholde mere end ét møde om året, kan det betale sig at melde sig ind i Brugerrådet og opnå status som fast bruger (det er gratis).

 

Lejen indbetales i Danske Bank, reg.nr. 1551, konto nr. 3719 238 181. Husk at anføre faktura nummer.

 

Bemærk venligst at Medborgerhuset ikke udlejes til ungdomsfester eller arrangementer hvor der opkræves betaling for deltagelse (jvf. BRK's regler).

 

Priser for ituslået service:

  • Vinglas på fod kr. 30
  • Vandglas kr. 30
  • Tallerkener, dybe og flade kr. 50
  • Kaffekop/underkop/sidetallerken kr. 50
  • Is asiet kr. 25
  • Skåle eller fade, små kr. 30
  • Skåle eller fade, mellem kr. 50
  • Skåle eller fade, store kr. 70
  • Vandkande kr. 50
  • Kaffekande til kaffemaskine, glas kr. 125
  • Termokande kr. 150


Betaling til Mobile Pay 61241 skriv venligst, hvilken genstand der erstattes i beskedfeltet.

Opret forbindelse til os på sociale medier