Tejn Borgerforening afvikler gennem året forskellige aktiviteter, som har til formål at styrke fællesskabet i Tejn og gerne samtidig underholde, oplyse og aktivere borgerne. Nogle er fast tilbagevendende, såsom stensamling på Tejnepynten, sankthansbål, fællesspisning, juletræ, kåring af årets julehus, vedligeholdelse af medborgerhuset osv. andre er måske nok tilbagevendende men alligevel forskellige, fx søndagsmatiné, foredrag osv.
Arrangementer bliver om muligt forhåndsomtalt i Tejnestiften. Hvis der er noget at fortælle bagefter, fx hvis vi har nogle fotografier derfra, kommer det på under de enkelte overskrifter.
Vi håber, du selv vil bidrage med tekst, billeder og links, der er relevante for de forskellige aktiviteter og arrangementer - også gerne ting, der ikke er nævnt her - endnu.
Tejn Borgerforenings bibliotek har til huse i Tejn Medborgerhus.
Det har en stor beholdning af bøger. Der kommer hele tiden nye til, og du er meget velkommen til at kigge og låne - det koster ikke noget, der er ingen bestemt tidsfrist (faktisk behøver du ikke at aflevere bøgerne igen), og du må låne så meget du vil.
Du er også velkommen til at aflevere bøger, du ikke mere har brug for, så vil de gå videre til andre interesserede. Se åbningstider i Tejnestiften, men man kan altid gå derind, hvis man er i huset i anden anledning.
Velkommen
Tejn Borgerforening byder nye borgere i lokalområdet velkommen! Så snart, vi kan træffe jer, vil I få besøg af Annemarie og Ghita, som vil give jer en personlig velkomst og bl.a. overrække Tejns velkomstfolder.
Opfordring
Velkomstkomitéens formand er Annemarie Sonne-Pedersen, tlf. 56 48 19 60, e-mail: anne_sp@hotmail.com.
Giv Annemarie besked, hvis I bemærker, at der kommer liv i et hus, der har stået tomt i kortere eller længere tid.
Røgerino
Sammen med Hanne Stange Bremholm har Tejn Borgerforening stået bag udviklingen af Røgerinoen, som er en 3 km lang historisk spadseretur gennem dengang, hvor Tejn Havn var Kongerigets 3.største industrihavn og røgerierne talrige som birkes på et rundstykke. Alene i Tejn havde vi 18 røgerier - og det er deres historie, som de besøgende på Røgerinoen får afdækket gennem tekst, fotos og video med lokale tegneboere som fortællere. Du kan læse meget mere om Røgerinoen ved at klikke her.
Fællesspisning
Kunne det ikke være dejligt ikke at skulle tænke på aftensmaden en gang om måneden? Så kom ned i Tejn Medborgerhus!
Madholdet i Tejn Borgerforening
Søndagsmatiné
Søndag eftermiddag ca. en gang om måneden i vinterhalvåret byder Tejn Borgerforening til matiné. Se tid og sted i Tejnestiften.
Det handler typisk om foredrag om mange forskellige emner af mange forskellige mennesker, men kan også være fx noget med sang og musik.
Adgang er gratis, og kaffe og kage følger med.
Alle er velkomne! Ingen tilmelding.
Sankt Hans i Tejn
Hvert år fejrer tejneboerne midsommer med Skt. Hansbål m.m. på Tejnepynten. Som regel starter vi i god tid med fakkeltog og norsk skolemusik, aktiviteter for børnene og fælles grillmad. Der er båltale af en person med en eller anden relation til Tejn og omegn. Og som sædvanligt rejser den lokalt fremstillede heks mod Bloksbjerg.
Jul i Tejn
Hvert år stor Tejn Borgerforening bag en række julearrangementer, som du kan læse mere om i Tejnestiften
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes